Nyheder

Søndag d. 5. februar blev ”Varmens dag” afholdt i Hvidovre Fjernvarme. Arrangementet blev en succes - omkring 200 borgere fra Hvidovre kom forbi, for at få gode varmeråd og viden om fjernvarmen.

Dagen forløb over 4 timer, hvor spørgelystende gæster snakkede med medarbejderne fra Hvidovre Fjernvarme om E-forsyning, Fjernvarmens service ordning, energirådgivning, samt om fjernvarmen generelt, mens børnene gik på skattejagt for at lære mere om fjernvarmen.

En skoleklasse der havde fjernvarme, som eksamensemne kom også forbi for at lære mere. Pølser og brød blev spist med velbehag, og skattejægerne modtog en stor pose slik efter at have fundet skattekisten.

Det primære formål med ”Varmens dag” er at oplyse både store og små om fjernvarme på en sjov og anderledes måde, samt at klæde fjernvarmeforbrugerne på til at være bevidste og ansvarlige varmeaftagere, hvilket er til gavn for miljøet og dem selv, i form af en lavere varmeregning.

I Hvidovre Fjernvarme er vi glade for at få konstateret, at der er en stor interesse for fjernvarme blandt Hvidovres borgere. Den store opbakning til arrangementet betyder, at vi formentlig gentager det næste år. 


Skoleelever lærte om fjernvarmen på fjernvarmensunivers.dk
 


Danfoss One - intelligent varmestyring - blev fremvist.



Medarbejdere i Hvidovre Fjernvarme fortalte om Fjernvarmens Serviceordning, E-forsyning, m.m. 

Udskriv

Kontakt os

Hvidovre Fjernvarmeselskab v/ EBO Consult A/S
Arnold Nielsens Boulevard 60, 1
2650 Hvidovre

Mandag til torsdag: 09:00 - 16:00
Fredag: 09:00 - 15:00

Tlf. 36 38 38 00, Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

test

Vagt-telefonen: 36 78 73 68

Ved alvorlige driftsstop uden for normal arbejdstid, kan der ringes til den bemandede vagttelefon, fx: manglende varmeforsyning, brud på forsyningsledninger eller oplysninger i forbindelse med ledningsarbejder.